Mobilproducenten Doro, der er førende på markedet for seniorvenlige telefoner, sender nu deres nye mobiltelefon Doro 7070 på hylderne i Danmark: En simpel klaptelefon, der både giver brugeren bedre lydkvalitet og mulighed for at snuse til et par smartphone-funktioner uden at skulle investere i en fuldbyrdet af slagsen.
Doro har netop lanceret sin ny klaptelefon, Doro 7070, på det danske marked. Den nye mobil er en såkaldt ”smart feature phone”, da den er bygget op som en klassisk klap-mobiltelefon, men understøtter flere populære apps. Det sker i et nyt samarbejde med KaiOS, som netop har specialiseret sig i at lave apps til almindelige mobiltelefoner, der ikke har touchskærm. Forskellige apps – fra praktiske vejr- og kort apps til sjove spil og beskedtjenester – kan hentes ned fra telefonens app-butik, der er præinstalleret på telefonen.
- Vi ved, at seniorerne gerne vil have samme muligheder for at være online og digitale som alle andre. Med Doro 7070 får de mulighed for at teste at bruge apps og gå på nettet via mobilen, uden at de behøver investere i en ”rigtig” smartphone, fortæller Rudi Iversen, der er Country Manager for Doro i Danmark.
Bedre netværk for bedre lydoplevelse
Doro 7070 er begyndelsen på en ny generation af smarte og brugervenlige 4G-mobiltelefoner med VoLTE*-support, der imødekommer flytningen fra 3G- til 4G-netværk og giver brugeren både bedre dækning og samtalekvalitet.
- Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at tæt på en tredjedel af seniorerne (29 pct.) har nedsat hørelse. For at forbedre lydoplevelsen og samtalekvaliteten understøtter Doro 7070 VoLTE, som giver bedre dækning, fordi samtalen kan føres over 4G-netværket. VoLTE gør også, at lyden går klarere igennem og bliver mere detaljeret, forklarer Rudi Iversen.
Med alle de klassiske kendetegn
Den nye klaptelefon har en 2,8 tommer stor hovedskærm i farver på samt et udvendigt farvedisplay på 1,44 tommer, så man kan se, hvem der ringer uden at åbne telefonen. Klaptelefonen har store og godt adskilte trykknapper og en direkte genvej til kameraet. Som en lang række af Doros andre modeller har Doro 7070 også den velkendte alarmknap på bagsiden og fjernadgang for pårørende via mydoromanager.com.
Klaptelefonen giver brugeren mulighed for at vælge mellem to forskellige brugerflader. En ”klassisk”, som passer godt til dem, der skifter fra fx en anden Doro feature-telefon og en lidt mere intuitiv brugerflade, der er bygget op lig Doro’s smartphones. Det gør overgangen lettere, hvis man senere vælger at gå over til en fuldbyrdet smartphone-model.
Doro 7070 kommer i to forskellige farvekombinationer – sort/hvid og rød/hvid – og forventes at være i butikker og online i slutningen af juli 2018.
*Voice over Long-Term Evolution (VolTE) betyder endnu bedre dækning og samtalekvalitet for brugeren. Samtalen føres over 4G-nettet i stedet for 2G eller 3G. Ofte forbinder man 4G-nettet med hurtigere download af filer, streaming og internetsurfing, men det kan også anvendes for at forbedre lyden i en samtale. Overgangen fra 3G til 4G er lige nu i fuld gang hos netværksoperatørerne verden over.