Betal med mobilen

Enkle og smarte telefoner, ure og tablets til seniorer

14

Betal med mobilen

Kontaktløse betalinger

Vidste du, at du kan bruge din smartphone til at betale for varer i fysiske butikker og på restauranter? Med en kontaktløs betalingsløsning såsom en digital pung i din mobiltelefon behøver du ikke længere have dine betalingskort på dig. Betalingerne er også mere sikre og hurtigere i forhold til, når du kører dit kort igennem eller indtaster din pinkode. Teknologien, der gør denne slags betalinger mulige, kaldes "nærfeltskommunikation” (NFC), og den gør det muligt for en NFC-understøttet smartphone og betalingsterminalen at kommunikere sikkert med hinanden.

 

Sådan bruger du en digital pung

For at foretage NFC-betalinger skal du først opsætte dit betalingskort digitalt i den digitale pung, f.eks. i Google Pay, som er en app, der enten er forudinstalleret eller kan downloades på din smartphone. Når du er klar til at betale, skal du blot indtaste din pinkode i appen for at aktivere det digitale kreditkort og holde bagsiden af telefonen tæt på betalingsterminalen, og så gennemføres transaktionen. Nemt, ikke?

Betalingsterminaler, som har logoet for kontaktløs betaling, er kompatible med NFC-betalinger.

Doro 8110 understøtter NFC-betalinger.

imagehfb9x.png

 

Mobilepay

 

Mobilepay er en gratis app udviklet af Danske Bank, som gør det muligt at sende penge på din telefon uden at skulle bruge netbank. Det eneste krav er, at den, du sender til, også er bruger af MobilePay.

 

Hvordan gør man?

Først skal du hente app’en. Herefter skal du oprettes som bruger. Oprettelsen sker via seks enkle trin, som beskrives nedenfor. 

  • Skriv dit fulde navn
  • Skriv din e-mail
  • Skriv dit mobilnummer
  • I løbet af få sekunder vil du modtage en sms med en aktiveringskode, som skal skrives på trin fire.
  • Indtast nu dine kortoplysninger og lav en personlig kode, der skal bruges som login. Vælg koden med omhu.
  • Du er nu oprettet og kan begynde at overføre og modtage penge fra andre brugere af MobilePay.

 

Penge sendes gennem to enkle trin:

  • Først skrives beløbet, du ønsker at overføre. Du kan sende op til 2.000 kr. om dagen.
  • I andet trin vælger du en modtager gennem din telefons kontakter eller ved at skrive et mobilnummer. Kort efter vil modtageren få en advisering via app’en om det overførte beløb. Pengene er nu overført og kan ses på modtagers konto i løbet af få sekunder, hvis I begge er kunder hos Danske Bank. Ved en anden bank kan der gå 2-3 hverdage. Ved overførsel modtager du en kvittering, og din modtager kan se betalingen under ”aktiviteter” i sin app. Dette er jeres dokumentation på transaktionen.

Du kan også anmode en ven om penge. Processen er den samme som, når du sender penge. Vælg ”Anmod om” og skriv beløbet. Vælg herefter, hvem du ønsker penge fra. Din ven vil modtage en besked om det ønskede beløb, som herefter kan godkendes eller afvises.


Husk!

Du skal være opmærksom på, at når penge først er sendt af sted, kan det ikke fortrydes. Du skal da selv kontakte din modtager eller anmode via MobilePay om at få pengene retur.

MobilePay tilbyder en række sikkerhedsforanstaltninger, der øger trygheden som bruger. Har man været inaktiv for længe eller lukker app’en ned, vil man automatisk blive logget ud. For at logge ind igen skal man bruge sin firecifrede pinkode. Det anbefales, at koden ikke videregives. Skulle du være uheldig at miste din mobil, eller oplever du misbrug, kan du ringe til MobilePays support på 45 44 14 47. Din bruger vil da blive spærret, og dit eventuelle tab vil blive dækket.

 

Du kan hente MobilePay-appen her.