Find det, du søger på din ferie

Enkle og smarte telefoner, ure og tablets til seniorer

7

Find det, du søger på din ferie

 

Har du en smartphone med på ferien, er det slut med håbløst store folde-ud-landkort og forvirrende vejvisere. Telefonen har indbygget GPS, som gør det nemt at se, hvor du befinder dig, og i hvilken retning du bevæger dig. Du kan også få gode tips til seværdigheder og restauranter.

Inbygget kort

I din Doro-smartphone findes en kort-funktion, der hedder Google Maps. Du finder den sammen med de andre Google-apps i telefonen (ikonet ser ud som et foldet kort). Første gang du bruger Google Maps, bliver du bedt om at give Google adgang til din aktuelle placering - altså bekræfte, hvor du befinder dig. Giver du lov til det, bliver det meget nemmere at bruge kortet.

Slut med at fare vild

Der er mange forskellige funktioner i Google Maps. For eksempel kan du få hjælp til at finde den bedste rute mellem to steder, alt efter om du er i bil eller på gåben. På kortet kan du også se præcist, hvor du befinder dig – og i hvilken retning, du bevæger dig. Med en smartphone i bagagen behøver du aldrig mere bekymre dig om at fare vild, når du besøger nye steder og byer.

Find de gode steder

I Google Maps er en masse gode og nyttige steder markeret for dig. Det kan fx være benzinstationer, restauranter, seværdigheder, hoteller eller andet interessant og brugbart. Klikker du på en af disse markeringer på skærmen, får du nyttig information om placering, åbningstider, anmeldelser og meget mere. Super praktisk!

Brug altid Wi-Fi

At bruge internettet i udlandet kan være en dyr fornøjelse. Derfor er det en god ide at downloade og gemme fx de kort, du gerne vil bruge på ferien hjemmefra – eller i det mindste vente, til du befinder dig et sted, hvor der er WiFi (gratis internet). Når du så senere skal bruge kortene, skal du sørge for, at dataforbrug og roaming er slået fra. Lyder det indviklet, så fortvivl ikke, for Smartphone-skolen #1 handler netop om WiFi – hvad det er, hvordan det fungerer, og hvordan man bruger det.

Tripadvisor

Når du rejser, kan du faktisk have en hel rejseguide med dig på din mobiltelefon. I gratisappen Tripadvisor kan du nemt downloade kort samt hotel- og restauranttips til mere end 300 steder verden over, og anmeldelserne er meget aktuelle. Når du kommer hjem fra ferien, kan du også selv tilføje anmeldelser til Tripadvisor.
Her kan du downloade appen til Tripadvisor.